Ørum Djurs

18-årig kørte ind i træ

En ung mand endte mandag formiddag på hospitalet efter et uheld.

Mandag formiddag omkring kl. 10.00 skete der et færdselsuheld på Brændtvadvej i Ørum Djurs, da en 18-årig mandlig bilist, som kom kørende i sydlig retning, af ukendte årsager kom ud i rabatten og mistede herredømmet over sin bil.

Den unge mand kørte ned af en skrænt og ind i et træ.

Den 18-årige blev kørt på hospitalet til tjek og klagede over smerter i fod, lænd og hoved, men kom ikke umiddelbart kritisk til skade.

Kommentarer