
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Danmark rundt – landskabsmalerier af de største danske malere
Afholdes onsdag 18. november 2020 kl. 19:00
Begivenhed Navigation

Bliv introduceret til en sand perlerække af malere, der stilfærdigt, stærkt og poetisk har taget det danske landskab til sig og omsat de forskellige temperamenter på lærredet.
Sidst i 1800-tallet kom impressionismen til Danmark med blandt andet Fynboerne (Johs. Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen) og Anna Ancher.
Siden fulgte symbolismen og ekspressionismen (J. F. Willumsen, Niels Larsen Stevns), og snart opstod der en ny generation anført af folk som Harald Giersing og Edvard Weie.
Senere fortsatte Oluf Høst og Niels Lergaard på Bornholm, mens Jens Søndergaard modsat indtog Vestkysten. Erik Rasdal og Svend Engelund malede det jyske bondeland, og Lauritz Hartz og Karl Bovin forelskede sig i Odsherreds bakkelandskab.
Samtidig gjorde også Anna Klindt Sørensen og Olivia Holm Møller sig bemærket, og Erik Hoppe fandt utrætteligt nye motiver i Søndermarken.
Underviser: Jørgen Printz Steinicke, kunstner, cand. mag. i historie og kunsthistorie, Holsted
Bemærk at arrangementet kører over 2 onsdage d. 18. og 25. november.
Tilmelding online via linket til venstre eller ring til Ørsted Bibliotek, tlf. 86 48 85 48 eller Auning Bibliotek, tlf. 89 59 43 00.
Entré: 140 kr