Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

STORT – Mennesket og Skoven

Afholdes fredag 30. april 2021 kl. 10:00

Historisk

STORT – Mennesket og Skoven

Kom med på en enestående rejse i skovens Danmarkshistorie i Det Grønne Museums særudstilling STORT – Mennesket og Skoven. Entreen giver også adgang til hele museet og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Rejsen tager dig med til de største fortællinger om menneskets samspil og historie med skoven, og undervejs besøger du elgene, dronen, kubikmeterklodsen, motorsavene, uroksen fra Auning og meget andet. Fortællingerne henvender sig til alle aldre: Du kan lade dig overraske af de brølende kronhjorte og elge, mærke på skovens dyr, tegne din yndlingsskov eller dit eget skib, prøve kræfter med at stable en skovkubikmeter, teste din træviden, prøve skovarbejderens sikkerhedsudstyr og mærke hvor tung motorsaven er, læse dig helt ned i detaljerne på din yndlinghistorie eller nogle af de mange andre muligeheder.

I midten af rummet tårner de store skovmaskiner sig op, og over dem samler Danmarks største animerede skovhimmel udstillingen. På det 800 kvm. store loft sættes stemningen nemlig med en animeret film, der over 15 minutter fører dig gennem et døgn i trækronerne, komplet med fuglesang, skovarbejde, tordenstorm og alt det andet liv i skoven.

Skoven er mere aktuel end nogensinde før. Den er en livsvigtig ressource, som gennem tiden har forsynet os med træ til alt fra gængerne på vuggen til pindene i kisten. Midt imellem har vi fundet brænde til opvarmning, materialer til byggeriet og plads til at lade op. Vi har dyrket skoven og formet den efter skiftende tiders behov, vel vidende at skov tager tid – meget lang tid. For fremtiden er den måske en del af svaret, når vi skal diskutere biodiversitet og klimaproblemer?

Alt det får du en fornemmelse af, når du besøger STORT – Mennesket og Skoven. Velkommen til!.

Lørdag den 27. juni 2020 til fredag den 31. december 2021, kl. 10.
Entré: 100 kr for voksne / Børn og unge u. 18 år GRATIS

Tid

Dato:
fredag 30. april 2021
Tidspunkt:
10:00

Sted

Det Grønne Museum
Randersvej 4, Gl. Estrup
Auning, Norddjurs 8963 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
86 48 30 01

Alle arrangementer