Kultur

Grenaa-øjenlæge må operere for grå stær

Hvis det går som Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland foreslår Regionsrådet, kan borgere i Grenaa fra nytår blive opereret for grå stær i byen. Dermed får borgerne på Djursland et højt specialiseret tilbud tæt på deres hverdag.

Øjenlæge Mikkel Funding har søgt regionen om tilladelse til at udføre operationerne, der ifølge overenskomsten for speciallæger kræver en særaftale med regionen. Uden særaftalen skal øjenlægen henvise sine patienter til grå stær operationer på hospitaler, men kan med aftalen operere egne patienter selv. 

Hvis regionsrådet 29. september godkender indstillingen, får Mikkel Funding tilladelse til at udføre op til 395 grå stær operationer om året. Han bliver den første øjenlæge i Norddjurs Kommune, der kan operere for grå stær.

 

Kommentarer