Det danske landskab er formet af og med herregårdene. Prægtige hovedbygninger og solide avlsbygninger, haver og damme, vidtstrakte marker og gamle skove, beskedne landarbejderboliger og husmandssteder ligger stadig i landskabet og minder os om engang, hvor herregårdene og områderne omkring dem var de største arbejdspladser på landet. Sporene efter herregårdenes historiske tilstedeværelse i landskabet er stadig mærkbare og er med til at forme vores naturoplevelser og naturforståelse i dag, og herregårdene sætter som moderne virksomheder fortsat præg på landskabet. Bogen Herrens mark, der udkommer 29. januar, sætter igennem ni artikler fokus på forskellige facetter af herregårdslandskabets spændende historie. 

Det danske herregårdslandskab er under stadig forandring. Dels lader naturen sig ikke så let tæmme. Dels betyder forandrede dyrkningsmetoder gennem tiden kombineret med ændrede myndighedskrav og bevægelsesmønstre, at intet i landskabet er statisk. Derfor har Dansk Center for Herregårdsforskning sat sig for at dokumentere og bevare viden om de historiske landskaber: 

”Landskaberne omkring herregårdene har altid spillet en helt central rolle i forhold til at definere dem som netop herregårde. Men landskaber udgør en særlig sårbar eller foranderlig form for kulturarv. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi historikere, og andre folk med lidenskab for fortiden, gør vores arbejde med at dokumentere, forske i og formidle landskabets historie ekstra grundigt, mens tid endnu er. På den måde bevarer vi vigtig viden om vores fælles Danmarkshistorie, selv om den forsvinder og forandres, og historien kan stadig fortælles, formidles og deles med nye generationer, så de bedre forstår og kan agere i det samfund og det landskab, de er en del af i dag”, forklarer Britta Andersen, der er bestyrelsesformand for Dansk Center for Herregårdsforskning og redaktør på bogen. 

I Herrens mark bringes herregårdslandskabet i Danmark på banen 

gennem en række introducerende artikler. De kaster hver især lys over

herregårdens produktionslandskab, samspillet mellem herregård og 

fæstegård i landskabet samt de herskabelige sider og anvendelser af 

landskabet nær ved og langt fra hovedbygningen i fortid og nutid. Sidst, men ikke mindst, sætter artiklerne fokus på den europæiske kontekst, som de

danske herregårde også er en del af.