Jul i bæredygtighedens og samskabelsens ånd
Socialpsykiatri Norddjurs har for tredje år i træk sammen med Café Grenaa iværksat et arrangement med julemad juleaften, hvor beboerne i boligtilbud kan deltage.
Et arrangement med tanke på udvikling af social og pædagogisk bæredygtighed men også bæredygtig innovation.
I år er udgifterne med samskabelses- og medborgerskabsånd finansieret via sponsorater fra:
- Blomsterkurven
- Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen Grenaa
- FriskFisken
- Henning Bjerre VVS ApS.
- Hvidevareforhandler Skousen Grenaa
- Pito – din lokale dyrehandel
Maden fremstilles juleaften i samme ånd af frivillige hos Café Grenaa, og igen i år bringes julemaden ud via frivillig arbejdskraft fra Socialpsykiatri Norddjurs med assistance fra studerende på pædagoguddannelse i Grenaa.
Voksne med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, som Norddjurs Kommune med en særlig indsats tilbyder en bolig til som særligt sårbare borgere, kan deltage i denne ordning. Altså borgere der ikke i tilstrækkelig grad kan tage vare på egen situation, og hvor borgeren samtidig har et boligproblem, som han eller hun ikke selvstændigt kan løse.
Kommentarer