Bestialske afhøringer, vild flugt og ubegribeligt mod. Det er nogle af emnerne i et foredrag om det tyske sikkerhedspoliti og modstandsbevægelsen på Ørum Bibliotek.

Det er museumsinspektør Simon Ryvang True fra Museum Østjylland, der dykker ned i historien om Gestapos arbejde og de brutale konsekvenser, det fik for modstandsbevægelsen på Djursland og Randersegnen under 2. verdenskrig.

Fra Gestapos hovedkvarter i Aarhus førte mænd og kvinder en indædt kamp imod den midtjyske modstandsbevægelse. Anstrengelserne resulterede blandt andet i anholdelsen af Hvidstengruppen, Hornsletgruppen og Langåsabotørerne.

Museumsinspektør Simon Ryvang True har til foredraget i Ørum nærlæst afhøringer fra retsopgøret, personaleakter og efterkrigstidens dombøger og tegner et portræt af nogle af de ansatte hos det tyske sikkerhedspoliti.

”Brutaliteten i Gestapos arbejde kan til tider være svær at forstå og hård at høre om. Samtidig er historien om både Gestapo og modstandsbevægelsen et uomgængeligt afsnit af danskernes fælles fortælling og historiske arvegods, ” siger Simon Ryvang True. 

”Derfor er det væsentligt ikke kun at se på de heroiske mænd og kvinder, der bekæmpede besættelsesmagten, men også på dem, der tog alle midler i brug for at tilintetgøre modstandsbevægelsen.” 

Fra anholdelse til fatalt angreb

Foredraget kommer blandt andet omkring en af de mest sagnomspundne anholdelser, Gestapo foretog. Den 13. december 1943 stormede en lejlighed i Aarhus. Her anholdt Gestapo søstrene Ulrich, deres husbestyrerinde Sophie Kildahl og tre faldskærmsagenter.

Konsekvenserne blev nær ved uoverskuelige for de involverede og for hele modstandsbevægelsen. To af faldskærmssoldaterne bøjede nemlig under for tyskernes forhørsmetoder, og deres oplysninger førte til, at Gestapo kunne lave et sønderlemmende angreb på modstandsbevægelsen i hele Danmark, ikke mindst i Østjylland! 

En redningsaktion med bomber

Succesen gav Gestapo blod på tanden, og det hele kulminerede i oktober 1944, da de anholdt den højtstående kurer Ruth Philipsen. Da blev det for alvor kritisk. Talte hun, var det ude med modstandsbevægelsen. Derfor tog man kontakt til englænderne, der – inden Gestapo knækkede hende – bombede Aarhus Universitet og dermed dræbte en stor del af Gestapos ansatte, der havde hovedkvarter her! Ruth Philipsen overlevede endda og kunne flygte fra de rygende ruiner.

”Det var et hårdt slag mod Gestapo, der dog rejste sig igen. Det var imidlertid i en ny udgave, hvor politiarbejdet i høj grad måtte vige for volden og hævnens tørst, ” fortæller museumsinspektør Simon Ryvang True.

Forråede mennesker

Blandt dem, der erstattede de gestapofolk, der døde i bombningen af universitetet, var den dansk/tyske Werner Johansen. Som kun 19-årig var han blevet ansat som tolk og chauffør hos den rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Bests stab i København. Senere fik Werner Johanson arbejde ved Gestapo i Aarhus. 

”Her blev han en del af et miljø, der ingen midler skyede for at skaffe sig informationer eller tilståelser. Inden længe tog Johansen selv del i anholdelser, afhøringer og mishandlinger af fanger, der uheldigvis var havnet i kløerne på Gestapo, ” fortæller Simon Ryvang True om en tid og en virkelighed, som var danskernes for 80 år siden.  

Info

• Der er entré. Kaffe og kage kan købes i pausen.
• Foredrag: I kløerne på Gestapo, tirsdag den 29. marts 2022 kl. 19 – 21 på Ørum Bibliotek, Skolebakken 43, 8586 Ørum.
• Billet: 50 kroner. Købes på norddjursbib.dk, på museumoj.dk under ”Kalender” eller i døren.