Kultur

Lola Jensen – Hvem bestemmer hjemme ved jer?

Foto: FOF Djursland

FOF har inviteret familievejleder Lola Jensen, kendt fra TV2´s Go`Morgen Danmark, til dette debatskabende foredrag i Grenaa torsdag den 23. september 2021 kl. 19-21, for hun kan om nogen – og på en konkret og provokerende, men også på en glad og opløftende måde – give de voksne i børnefamilierne inspiration til mere sikker handling. Lola Jensen er socialpædagog, familievejleder i 34 år, foredragsholder, forfatter til flere bøger.

Få masser af ideer til at opnå en mere positiv hverdag sammen med børnene

Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er bare ikke altid at tanke og handling kommer til at stemme overens. Måske er det fordi stress, dårlig samvittighed og usikkerhed samt tvivl her og nu i situationen kommer til at overhale de gode intentioner.

Der er masser af små eksempler i Lolas oplæg, som er hentet lige ud af en almindelig hverdag. Det bedste er nok, at hun giver os følelsen af at være gode nok, og giver os en lyst til at være lidt mere positive over for hverdagen sammen med børn.

En aften med opløftende inspiration til mere sikker handling

FOF har inviteret familievejleder Lola Jensen til dette debatskabende foredrag i Grenaa, for hun kan om nogen og på en konkret og provokerende, men også på en glad og opløftende måde give os inspiration til mere sikker handling. Der er masser af små eksempler i hendes oplæg, som er hentet lige ud af en almindelig hverdag. Det bedste er nok, at hun giver os følelsen af at være gode nok, og giver os en lyst til at være lidt mere positive over for hverdagen sammen med børn.

Tag din partner med og få mere end dobbelt op

Aftenen giver mere end det dobbelte for den enkelte, hvis den anden part i forældrerollen deltager, da det kan være svært at genfortælle til den forælder, der evt. blev hjemme som barnepige. Aftenen giver det bedste udbytte for fremtidens samarbejde, hvis flest muligt tager imod invitationen og møder op.

FOF har I år fået endnu flere hold og kurser, der har fokus på børnefamilier og kvalitetstid med børn og børnebørn. På FOFs hjemmeside finder du hold til jer, der vil forberede jer på at blive forældre, eller til dig, der er gravid eller netop har født og gerne vil genoptræne efter fødslen. Der er også kurser, hvor du i fællesskab med dit barn eller barnebarn, kan få nogle mindeværdige timer.

Der er få billetter tilbage til foredraget med Lola Jensen. Billet købes på www.fof-djursland.dk eller via tlf. 86 32 55 88. Fuldend aftenen ved at starte med en tapas-anretning fra kl. 17.30 i restauranten på Hotel Marina. Pris kr. 118 kroner pr. person – tilmelding nødvendig på tlf. 8632 2500. Arrangementet tilbydes i samarbejde med Lille My, som også sælger billetter til foredraget.

Information om foredraget:

Lola Jensen – ’Hvem bestemmer hjemme ved jer’.

Torsdag 23.09.2021

Kl. 19:00-21:00

Hotel Marina i Grenaa, Kystvej 32

Kommentarer