112

Lugt af hash under ransagning førte til nabo-anholdelse

Østjyllands Politis specialpatrulje tog torsdag kl. 21.55 ud til en adresse i nærheden af Allingåbro efter et tip om, at der var narko på stedet. 

Under en ransagning af lejligheden fandt betjentene både amfetamin, kokain og hash, og derudover lå der også en springkniv og en signalpistol. 

Både våben og stoffer blev beslaglagt, og den 25-årige mand, som bor på stedet, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af kniv- og våbenloven. 

Under arbejdet på stedet bemærkede betjentene, at det lugtede af hash fra nabolejligheden. De bankede derfor på og blev lukket ind af den 25-årige mandlige beboer. Han erkendte, at han lige havde røget hash, og patruljen besluttede derfor også at ransage hans hjem. 

På stedet fandt de kokain, hash og skunk, nogle tusinde kroner i kontanter, et par digitalvægte og en del salgsposer. 

Den 25-årige blev derfor anholdt og sigtet for narkosalg. 

Kommentarer