Gjerrild

Rimsøhuset fejrer årets første jævndøgn

Rimsøhuset inviterer til forårsfest med bandet ‘Addis Ababa’, der denne aften vil dele ud af deres imponerende musikalske overskud, der vil få selv de mest vintertrætte og forstenede til at springe ud i dansende livsglæde.

Bandet består af 13 medlemmer og 13 tilgange til musik – og de formår det umulige – at få genre, stilarter og rytmer fra 13 forskellige hjørner af den musikalske palette til at samle sig i et medrivende udtryk fra smeltedigel af varme de bringer med sig.

Og de får meget ros på vejen:

Kunstfondens legatudvalg skriver under overskriften Årets bedste musik:

“Når musikken er bedst, er den personlig, og nytænkende og har de håndværksmæssige færdigheder på højeste niveau […] der på smukkeste vis henvender sig til og vil noget med publikum og samtiden”

Kristeligt Dagblad skriver:

“Få i Danmark spiller kosmisk dansemusik som AddisAbabaBand.”

GAFFA skriver:

“Alt i alt er musikken som en eksotisk rundrejse, der animerer til sanselig dans og videre udforskning af verdens vidundere.”

JAZZblog:

“Dansk afrojazz aldrig har lydt bedre. Det er skramlet og skarpt. Det er afro og Århus.”

Forårsfesten finder sted fredag den 25. marts fra kl. 19 og koster kun 150kr.

Se mere og tilmeld dig her.

Kommentarer