Allingåbro

Traktor kørte fra færdselsuheld – politiet søger vidner

Foto: Rigspolitiet/Niclas Jessen

En 48-årig kvinde fik søndag eftermiddag kl. 13.27 påkørt fronten af sin bil, som holdt parkeret på en parkeringsplads på Rougsøvej i Allingåbro.

Kvinden forklarede, at hun havde været inde og handle, og da hun kom ud, blev hun kontaktet af en mand, som fortalte, at en traktor med ballepresser havde påkørt kvindens bil.

Vidnet havde forsøgt at få traktoren til at standse, men føreren kørte fra stedet.

Politiet hører gerne fra føreren eller andre, der har oplysninger om uheldet, på tlf 114.

Kommentarer