Vi ved, at fysisk inaktivitet og rygning kan betyde større risiko for hjertekarsygdom. Nu viser forskning, at det kan en utryg barndom også. 

Mennesker i de laveste socialklasser rammes betydeligt oftere af hjertekarsygdom end andre. Risikoen for hjertekarsygdom grundlægges allerede i barn- og ungdommen.

Nu har et forskningsprojekt fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet undersøgt betydningen af børn og unges psykosociale baggrund for deres udvikling af tidlige tegn på hjertekar- og stofskiftesygdom som voksne.

Forskningsprojektet er udført som et ph.d.-projekt af læge Mia Klinkvort Kempel. 

Unges egen vurdering af social status er en alarmknap

Resultaterne fra projektet viser, at unge voksne har højere risiko for tidlige tegn på hjertekarsygdom, hvis deres forældre har lavt uddannelsesniveau. Noget af den øgede risiko kan forklares ved forekomst af dårligt mentalt helbred, det vil sige lavt selvværd, depressive symptomer, stress og mangel på meningsfuldhed.

Projektet viser også, at unge voksnes egen vurdering af social status er en alarmknap ift. risiko for fysisk sygdom. Hvis de som 28-årige vurderer sig selv lavest i det sociale hierarki, ses det også fysisk i form af højere risiko for tidlige tegn på hjertekarsygdom.

Forsker: Læg mærke til treklangen af social status, psykisk og fysisk sundhed

Ifølge læge og ph.d. Mia Klinkvort Kempel, er det værd at bemærke, hvordan børn og unges sociale baggrund og deres psykiske og fysiske helbred hænger sammen. Der ligger ifølge forskeren en særlig mulighed hos institutioner og skoler: Ved at støtte børn fra lavere sociale lag til bedre mental trivsel kan de muligvis medvirke til at mindste uligheden i fysisk sygdom når børnene bliver voksne.

Mia Klinkvort Kempel har nu søgt midler til at undersøge den gruppe, der har det allerværst, nemlig de børn, der har oplevet store belastninger i barndommen som f.eks. mobning, skilsmisse, sygdom, død og vold. Disse belastninger er mere hyppige blandt familier med lav social status. Håbet er, at mere viden om denne gruppe vil betyde bedre forebyggelsesindsatser til gavn for netop disse børn.

Flere oplysninger

Ph.d.-projektet undersøgte 264 unge voksne fra befolkningsundersøgelsen VestLiv. Deltagerne fik en omfattende fysisk undersøgelse af bl.a. hjerte, blodtryk og risikomarkører i blodet. Resultaterne blev derefter sammenholdt med registeroplysninger og deltagernes tidligere spørgeskemasvar vedr. fysisk og psykisk helbred og opvækstforhold.

Forskningen er udført i samarbejde med Klinik for Hjerteforskning, Regionshospitalet Gødstrup og støttet af Karen Elise Jensen Fond, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og Forskningsfond Regionshospitalet Gødstrup.

Resultaterne er udgivet i tre videnskabelige artikler. Én er under udgivelse, de andre kan findes via disse links: 

·         Evaluating the association between socioeconomic position and cardiometabolic risk markers in young adulthood by different life course models

·         Subjective social status and cardiometabolic risk markers in young adults

Ph.d.-projektet udgår fra universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Projektet blev forsvaret den 23. september 2022 med titlen “The impact of social inequality on cardiometabolic disease risk in young adults”