Vejdirektoratet udlægger ny klimavenlig asfalt på rute 16, Grenåvej ved Fausing
Fra den 23. september og ca. to uger frem lægger Vejdirektoratet ca. fire kilometer klimavenlig asfalt på rute 16, Grenåvej.
Først fræses den gamle asfaltbelægning af, hvorefter der udføres lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny klimavenlig asfalt, og til slut påføres der striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Arbejdet udføres i dagtimerne, og trafikken afvikles med signalregulering.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet vil medføre for vejens naboer og trafikanterne.
Dårligt vejr kan udsætte arbejdets afslutning.
Mere information om vejarbejde og den generelle trafiksituation kan ses på www.trafikinfo.dk
Kommentarer