Artiklen er sponsoreret.

Hvis du mister dit job, kan der opstå en betydelig forskel mellem din tidligere løn og den indkomst, du får som ledig. Dagpenge giver en grundlæggende økonomisk sikkerhed, mens lønsikring er en frivillig forsikring, der kan supplere dagpengene. Forskellen på dagpenge og lønsikring handler derfor både om dækningsniveau, pris, adgangskrav og om, hvor længe du kan få pengene udbetalt.

Hvor stort dit indkomsttab bliver, afhænger blandt andet af din tidligere løn og din personlige dagpengesats. Jo mere du tjener over dagpengeloftet, desto større vil forskellen som udgangspunkt være.

Hvad er forskellen på dagpenge og lønsikring?

Dagpenge er en ydelse, du kan få gennem en a-kasse, hvis du bliver ledig og opfylder betingelserne for dagpengeret. Du skal blandt andet have været medlem af en a-kasse i den krævede periode, opfylde indkomstkravet og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Din dagpengesats afhænger af din tidligere indkomst, men den kan ikke overstige den maksimale sats. I 2026 er den almindelige maksimale dagpengesats for en fuldtidsforsikret 22.041 kroner om måneden før skat. Dagpengene kan som udgangspunkt udgøre op til 90 procent af din tidligere indkomst, men loftet betyder, at dækningsprocenten falder, jo højere din løn har været. Nogle ledige kan få et beskæftigelsestillæg og dermed op til 26.198 kroner om måneden før skat i de første tre måneder. Det kræver, at en række særlige betingelser er opfyldt. Satserne er 2026-tal og kontrolleret den 27. august 2026. Se de gældende dagpengesatser hos A&Til.

For lønmodtagere og selvstændige svarer en almindelig dagpengeperiode til cirka to års dagpenge inden for tre år. Dagpengene forbruges på timebasis, og retten afhænger løbende af, at du opfylder reglerne. 

Lønsikring fungerer anderledes. Det er en forsikring, som du betaler for ud over dit medlemskab af en a-kasse. Hvis du bliver ufrivilligt ledig og opfylder forsikringens vilkår, kan den udbetale et beløb oven i dine dagpenge. Formålet er at mindske indkomstgabet mellem din tidligere løn og dagpengene.

Prisen afhænger typisk af, hvor stor en udbetaling du vælger, og hvor længe forsikringen skal dække. Der gælder desuden særlige adgangskrav, kvalifikationsperioder og undtagelser. Du kan derfor ikke tegne en lønsikring, efter du har fået kendskab til en kommende opsigelse, og en forsikring dækker ikke nødvendigvis, hvis du selv siger op.

Hos A&Til kræver Lønsikring Flex blandt andet, at du er medlem af A&Til og har været fastansat i Danmark i mindst seks måneder, før du tegner forsikringen. Der gælder desuden en kvalifikationsperiode på seks måneder. Ved ledighed er de første 30 dage en selvrisikoperiode, og Flex kan derefter give op til 12 lønsikringsudbetalinger i en ledighedsperiode. De konkrete betingelser skal altid kontrolleres i de aktuelle forsikringsvilkår. 

Hvor meget dækker dagpenge og lønsikring?

Når man undersøger, hvor meget lønsikring dækker i procent af lønnen, er det vigtigt at se på dagpenge og lønsikring samlet. Lønsikringen erstatter ikke dagpengene, men lægger et beløb oveni.

De følgende tre lønscenarier tager udgangspunkt i den almindelige maksimale dagpengesats på 22.041 kroner om måneden. Eksemplerne forudsætter derfor, at personen er fuldtidsforsikret og har ret til den højeste almindelige sats. Et eventuelt beskæftigelsestillæg er ikke medregnet.

Alle beløb er før skat. Priserne og dækningsmulighederne for Lønsikring Flex er A&Tils oplyste 2026-tal, kontrolleret den 27. august 2026.

Eksempel 1: En månedsløn på 30.000 kroner

Med en bruttoløn på 30.000 kroner og maksimale dagpenge på 22.041 kroner bliver det månedlige indkomstgab 7.959 kroner. Dagpengene svarer dermed til cirka 73,5 procent af den tidligere løn.

Ifølge A&Tils prisoversigt kan en lønmodtager på dette lønniveau vælge en lønsikringsudbetaling på op til 4.000 kroner om måneden. Sammen med dagpengene giver det op til 26.041 kroner før skat. Det svarer til cirka 86,8 procent af den tidligere løn og reducerer indkomstgabet til 3.959 kroner.

Den oplyste præmie for denne dækning er 178 kroner om måneden ud over kontingentet til a-kassen.

Eksempel 2: En månedsløn på 40.000 kroner

Ved en bruttoløn på 40.000 kroner dækker de maksimale dagpenge cirka 55,1 procent af lønnen. Indkomstgabet er 17.959 kroner om måneden.

På dette lønniveau viser A&Tils oversigt en mulig lønsikringsudbetaling på op til 12.000 kroner. Den samlede indkomst under ledighed kan dermed blive op til 34.041 kroner før skat. Det svarer til cirka 85,1 procent af den tidligere løn, mens det resterende indkomstgab bliver 5.959 kroner.

Den oplyste præmie er 534 kroner om måneden ud over a-kassekontingentet.

Eksempel 3: En månedsløn på 52.000 kroner

Med en bruttoløn på 52.000 kroner svarer de maksimale dagpenge til cirka 42,4 procent af den tidligere løn. Det giver et indkomstgab på 29.959 kroner om måneden.

A&Tils prisoversigt viser på dette lønniveau en mulig lønsikringsudbetaling på op til 22.000 kroner. Dagpenge og lønsikring kan dermed samlet udgøre op til 44.041 kroner før skat. Det svarer til cirka 84,7 procent af den tidligere løn og efterlader et indkomstgab på 7.959 kroner.

Den oplyste præmie for denne dækning er 979 kroner om måneden ud over kontingentet til a-kassen. Se A&Tils pris- og dækningsoversigt for 2026.

Eksemplerne viser, at dagpengene dækker en stadig mindre del af lønnen, efterhånden som indkomsten stiger. Lønsikring kan mindske forskellen, men dækningen bliver ikke automatisk præcis 90 procent. Den afhænger blandt andet af den valgte forsikringsydelse, lønniveauet, dagpengesatsen og de gældende vilkår.

Brutto og netto er ikke det samme

Alle satser og løneksempler i artiklen er opgjort før skat. Det betyder, at tallene ikke viser, hvor meget der faktisk går ind på din konto.

Din udbetaling efter skat afhænger blandt andet af din trækprocent, dit personfradrag og dine øvrige fradrag. To personer med den samme bruttoløn kan derfor have forskellige nettobeløb. Det er heller ikke retvisende blot at trække dagpengene fra den tidligere nettoløn, fordi skatten kan ændre sig, når indkomsten falder.

Bruttotallene er bedst egnede til at sammenligne dækningsgrader og indkomstgab. Hvis du vil vide, hvordan ledighed konkret vil påvirke dit rådighedsbeløb, bør du også lave et budget med forventede beløb efter skat.

Hvornår kan dagpenge alene være nok?

Dagpenge kan være tilstrækkelige, hvis forskellen mellem din løn og dagpengesatsen er forholdsvis lille, eller hvis dine faste udgifter kan dækkes af dagpengene. Det kan også være tilfældet, hvis du har en solid opsparing, lave boligudgifter eller andre indtægter i husstanden.

Det afgørende er ikke kun din tidligere løn, men hvor stort et månedligt beløb du reelt har brug for. Hvis dagpengene kan betale bolig, mad, transport, forsikringer og øvrige nødvendige udgifter, kan det være mindre relevant at betale for ekstra forsikringsdækning.

Omvendt kan lønsikring være relevant, hvis du har et stort indkomstgab og faste forpligtelser, som er vanskelige at reducere hurtigt. Det kan eksempelvis være boliglån, høj husleje eller udgifter til børn. Her skal den ekstra sikkerhed vejes op mod den månedlige præmie og begrænsningerne i forsikringen.

Beregn dit personlige indkomstgab

Løneksempler kan illustrere forskellen på dagpenge og lønsikring, men de kan ikke fortælle præcist, hvad du selv vil få udbetalt. Din dagpengeret, din tidligere indkomst og den valgte forsikringsdækning har betydning for resultatet.

Hos A&Til kan Lønsikring Flex supplere dagpengene, så den samlede dækning kan udgøre op til 90 procent af din tidligere bruttoløn. Det er et samlet loft og ikke en garanti for, at alle kan få dækket præcis 90 procent. Prisen og den mulige udbetaling skal beregnes individuelt.

Du kan bruge A&Tils lønsikringsberegner til at se, hvor stort dit indkomstgab kan blive, og hvad forskellige dækningsniveauer vil koste. Inden du vælger en lønsikring, bør du også læse de gældende vilkår og kontrollere, om din ansættelse og situation opfylder kravene.